Find mere her
Lev sundt. Spis derfor rigeligt fra køkkenhaven. Spis mere fisk og fjerkræ end kød.
Har man en dinner date, og selv skal stå for maden, skal man starte som detektiv. Det er vigtigt at vide hvad daten ikke kan lide, men vigtigere, hvad ens date synes godt om.
Når informationerne om spisevaner og favorit ret, før i tiden kaldte vi det for livret, er sikkert i hus, så er det bare med at komme igang. 
Her over ser vi en god hvidkålssuppe der lige som de øvrige retter er lavet helt fra bunden. Også en ret man før i tiden kaldte for fattigmandsmad. 

Vi laver alle de gammel kendte retter. Tro på det eller ej, fattigmandsretter der var dedikeret til pøblen for 100 år siden er faktisk ikke billige måltider mere. Haler og ben er voldsomt dyrt. Smarte salgstrick. Sæt prisen op, brokker kunderne sig over den alt for høje pris, så fortæller man dem at det er pga. en meget stor efterspørgsel. Og vips, så er efterspørgslen der. Går vi 50 år tilbage kostede svinekam og mørbrad kassen. Det kom kun på bordet ganske få gange om året. Sådan er det ikke mere, det er faktisk noget af det billigste man kan købe.
Meget mere
Her ser vi en favorit. Hjemmelavede spegesild med løgringe, løgsovs og kartofler. Vi i cantinaen er nok en del af den minoritet der sætter stor pris på denne ret. Det er en god ret som stammer fra den tid hvor fiskerkonerne stod tæt på Gammel Strand og råbte: Sild er godt. Det var noget af det billigste man kunne få hvis der skulle kød på bordet. Men det smager godt. I nutiden er kvinder nok generelt til pastaretter og mænd til bøffer.
Lad os kigge lidt på havets fristelser. Og hvad er så mere enkelt end en stegt skrubbe? Den fanger vi selv enten fra stranden, en mole eller en båd. Teknik og agntyper findes på fiske.center.
Skrubberne slagtes og skindet fjernes på begge sider. Den rengøres for blod og hinder i bugen. Skylles og drypper af. Nu er den klar til det videre forløb. Den vippes først i majsmel, dernæst i pisket æg og til slut i rasp. Steges i smør ca 5 min på hver side ved god mellemvarme. Kartofler koges i 18 minutter. Er det i sommerhalvåret hvor skrubberne er tykke, og kartoflerne nye, smeltes en god klat smør der bruges som erstatning for sovs. Lækkert måltid.