Find mere her
Brug friske fisk

Vores opskrifter er baseret på helt friske fisk og fisk der er renset og frosset ind senest 6 timer efter de er fanget. Det giver efter vores opfattelse det bedste resultat. Fang din fisk selv. Så ved du hvad du har. Alternativt kan fisken købes hos en seriøs fiskehandler. Lær at filetere fisk, kog skroget af til fond, hak selv fisken til frikadeller. Det tager lidt tid, men resultatet er optimalt. Tilbered gerne lidt ekstra fisk så der er pålæg til madpakken eller frokostbordet dagen derpå.
Lev sundt. Spis derfor rigeligt fra køkkenhaven. Spis mere fisk og fjerkræ end kød.
Fiskeretter er det vi går meget op i
Her er en alternativ tilberedning

Det minder om stegt lever. Men det er det ikke. Det er halefileter fra torsk. 
Fileterne har ligget i soyasauce i 3 timer. Taget op af lagen og skyllet let. Ligger og trækker 5 minutter. Drysses let med salt, peber og tørret dild. 
Fileterne vendes nu i mel hvorefter de ligger i endnu 5 minutter. De er nu klar til panden. Steger 3 minutter på hver side. 
De serveres lige som stegt lever, med bløde løg, kartofler og brun sovs. Det smager så englene synger.  
Anbefales kraftigt til de der ikke gerne spiser fisk. Gåsevin kan bruges til, men et glas koldt øl er perfekt. 
Resten af torsken kan enten koges, varmryges eller males til frikadellefars. Males torsken koges hoved og ben mørt hvorefter kødet pilles og anvendes i en lækker torskesalat.
Forslag til 6 nemme retter med torsk, kan downloades.
Andre muligheder

Fiskekoteletter med gedde eller havkat, stegte makreller og en god gammeldags fattigmandsret, spegesild med løgsovs
Meget mere