Find mere her
Lev sundt. Spis derfor rigeligt fra køkkenhaven. Spis mere fisk og fjerkræ end kød.
I cantinaen går vi ind for kvalitet

derfor fremstiller vi af gode råvarer de fleste frokost og middagsretter selv. Vi går ind for dyrevelfærd og økologi. F. eks. vælger vi økologiske varer når de prismæssigt ligger tæt på traditionelle varer. Ganske få grøntsager dyrker vi selv.

Når det er sæson for frugter presser vi saft og laver marmelade. Det er ikke altid der er en besparelse, men til gengæld kender vi indholdet. Og det er godt.

La Cantina del Señor Pedro

er en lille privat café hvor vi, naboer, skiftes til at tilberede og servere forskellige retter. Alt sammen til ganske almindelige hverdagspriser. Ingen skal til pølsevognen bag efter og ingen bliver ruinerede.
Vi tilbereder ofte på grillen. De dage der er meget i overskud serveres resterne dagen efter, gerne som biksemad hvis det er egnede madvarer til denne ret.

Drikkevarer medbringer man selv, lige fra vand til en god rødvin. Det sker også at vi deler en flaske vin eller en håndfuld øl.

Husk at kigge på madpyramiden når der lægges kostplan. Ikke for meget fedt kød i hverdagen, men gerne fede fisk.
Kig på de anbefalinger sundhedsstyrelsen og hjerteforeningen har lagt ud.
Lad være med at spise for mange pizza'er, burgere, pommes frites, kyllinger, pølser o. lign. fra fastfood restauranter og take away's. Disse madbutikker er ikke med på pyramiden.
Meget mere
Fiskefileter skåret af skrubber vi selv har fanget. De er fanget få timer inden de lå her på fadet. Serveres med kartofler og persillesovs.