Find mere her
Hver morgen når slagtermester X. Xxxx møder op i sin forretning starter arbejdsdagen ved vandhanen. Han giver den et kæmpe stort smækkys. Det er "5 øre pr. kg." kysset. 5 øre pr. kg. er maksimunprisen for vand. Og netop kød kan absobere ret store mængder fra denne kilde. Tilsætter man en anelse salt og/eller et krydderi kan man kalde det marinade, noget som langt de fleste forbinder med en god krydderiblanding der giver kød en ekstra smag.
Flere supermarkeder markedsfører kød tilsat f. eks. 10% marinade (læs: Vand). Og forbrugerne hopper på den. Men det er ikke for at give kunderne en bedre fødevare, snarere ren kassetænkning. Lovligt? Ja, bare det fremgår af emballagen hvad der er tilsat og hvilken mængde.
Lev sundt. Spis derfor rigeligt fra køkkenhaven. Spis mere fisk og fjerkræ end kød.
Røgvarer som f. eks. bacon er også "Marineret". Det opdager man når det steges. Det sprutter og vrider sig og svinder voldsomt. Der er dog enkelte der ikke marinerer deres røgvarer, f. eks. Aalbæk slagteren. Og os selv, ikke at forglemme. 
 
Forsøg selv. Tag et kg. hakket svinekød, tilsæt et par æg, lidt salt og peber og to finthakkede løg. Rør det sammen og tilsæt en halv liter koldt vand. Rør godt sammen igen. Sæt det koldt en time. nu er farsen pæn og fast. Tilsæt 2 - 3 dl havregryn og rør. Farsen er nu tør og kan tage endnu mere vand, lige til den er lind. Lad den hvile ti minutter og form så frikadeller der steges som sædvanligt. Smagen kommer fra kødet og krydderierne (lage), den større mængde frikadeller kommer fra vandhanen og til dels havregrynene. Smart, men ikke lige det man går efter.
Lad os slå fast, hvis man er utilfreds med kød der er tilsat lage (vand), så lad være med at købe det. Der er stadig mange forretninger der sælger upumpet kød. 
Hold også øje med slagteriets id mærke. Nogle butikskæder køber ind i Polen og Tyskland. Det giver lange transporter og derved stort CO2 udslip. Det undergraver danske svinefarmere og slagterier, danske job der forsvinder, kun med det formål at  
skabe en større profit til ejerne af butikkerne. Vi har forsøgsvis smagt på frankfurtere der var produceret i Polen. Solgt fra en stor dansk koncern til kr. 25,00 pr. kg. Til den pris var forventningerne ikke store. Og resultatet blev: De blev spyttet ud. Var ikke værd at spise. 
Hvis man vil have en pølse af ordentlig kvalitet må man selv igang. Vi fremstiller selv de pølser vi skal bruge. Det er medister, fiskepølser, frankfurter af forskellig slags og spegepølser. Fælles for pølserne er at der er brugt kvalitetskød, kun lidt fedt, meget lidt vand og når det har været muligt, friske krydderurter. Alle grill pølser ryges let og blancheres i 85 grader varmt vand inden de vacuumpakkes og fryses ned.
Meget mere